Igen, igen..

Ligger her. I min seng. Tænker tanker. Efter en dag der har føltes som tre. Jeg har følt at jeg er blevet sparket tre måneder frem i tiden. Jeg er nervøs. Jeg har brug for at tiden skal gå og at jeg skal komme videre, men det er ikke nemt. Jeg har intet at skulle have sagt. Lige nu ligger alle beslutninger om mit liv i hænderne på nogle andre... Om jeg får jobbet? Hvilken klasse jeg er kommet i og med hvilke mennesker? Det eneste jeg selv bestemmer over er mit værelse, mit lille fristed. Men jeg kan ikke overskue det lige nu.

Jeg kan ikke overskue noget lige nu!